Korset

I dag opfattes korset som kristendommens vigtigste symbol som et billede på Jesu korsfæstelse, lidelseshistorie og død. Men i de første tre hundrede år efter Jesu død blev korset kun uhyre sjældent brugt som et billede på Kristus og hans lidelse.


Kejser Konstantin, som gjorde kristendommen til statsreligion i Rom i 300-tallet, brugte Kristus eller Chirho-monogrammet, som var langt mere almindeligt dengang, på sit banner. Chirho (navngivet efter de to første bogstaver i Kristus’ navn på græsk) blev brugt som felttegn på den krigsstandart, der i begyndelsen blev kaldt vexillum og senere hen labarum. Først i slutningen af 300-tallet begyndte korset at vinde udbredelse som kristent symbol og tegn – teologen Clement af Alexandria kaldte det for ”Herrens symbol”.

I dag gør katolikker og ortodokse kristne korsets tegn med højre hånd, en praksis som går helt tilbage til Sankt Augustin i 600-tallet.

Det var kejser Konstantins mor, Helena, som med sin pilgrimsrejse for at finde Jesu sande kors for alvor fik gjort korset til et vigtigt symbol i kristendommen i 300-tallet.

Ifølge middelaldersagnene var Jesu sande kors lavet af Isajs træ (opkaldt efter kong Davids far) – et træ som senere blev identisk med Kundskabens Træ i Paradisets Have.



Se også: Kristendommen; Egyptisk religion; Abrahamitiske religioner;


 

Evangeliernes

uanfægtelighed

De fleste mennesker i dag taler om ”kristendommen” og figuren Jesus Kristus, som om det var én bestemt ting eller historie -  en sammenhængende, homogen helhed. Det siger sig selv, at det er den overhovedet ikke! Læs mere


Gnosticisme

Udtrykket kommer fra det græske ord gnosis, der betyder ”viden”, og den opfattelse, at man var indviet i hemmelig viden, optræder hos forskellige gnostiske tekster. Læs mere